• Black Desert Online - SDs næste officielle spil?

    Siden Black Desert Online (BDO) kom ud for et par uger siden har der været stor interesse for spillet blandt Semper Danicas medlemmer. Interessen var så stor, at den uofficielle SD guild i BDO nu har over 40 aktive accounts. Det er en broget flok bestående af gamle SD medlemmer, nuværende medlemmer og helt nye ansigter.

    BDO er et open world MMO som udover PvE og PvP elementer består af forskellige andre aktiviteter som f.eks. Trading, Crafting, Fishing og Gathering. Man kan vælge mellem 6 forskellige classes for at udforske verdenen i BDO, som byder på adskillige områder og missioner.

    For at læse noget mere om BDO kig forbi vores åbne forum eller Black Desert Online hjemmesiden.

    Semper Danicas rådsmedlemmer er lige nu i gang med at snakke om BDOs fremtid i SD, da der blandt andet er tale om et merge med en anden dansk guild på serveren. Stay tuned for mere information!