• BDO - Valencia part II

    Anden del af Valencia udvidelsen til Black Desert Online blev frigivet i Europa og Nordamerika midt i ugen. Med denne længe ventede patch begynder de bl.a. at frigive Awakening-våben til de forskellige klasser. De starter med tohåndssværdene til Warriors, efterfulgt af awakening våben til Sorceress, Ranger, Berserker, Tamer, Valkyrie, Musa/Maewha, Ninja/Kunoichi og til sidst Wizard/Witch, i løbet af resten af året.



    Ud over Awakening-våbnene åbner del 2 af Valencia også op for mere af ørkenen, og spillerne kan nu udforske nye områder som Muiquun (et sted for lovløse/folk med negativ karma), Arehaza Town i Areha Palm Forest, Aakman Temple og Hysteria Ruins.

    En stor del af den nye patch handler om det nye PvP system i Valenciaørkenen. Kort fortalt kommer der til til at gælde nogle andre spilleregler for "onde" spillere, dvs. dem med negativ karma, og de spillere der slår andre spillere ihjel ude i selve ørken-delen af Valencia.
    Spillere mister samme mængde karma som alle andre steder, hvis de slår en anden ihjel, men ude i ørkenen får de nu også et Villain symbol ud for deres navn i 30 minutter, som selv et ghillie suit ikke kan skjule, og de bliver betragtet som var de onde spillere i samme tidsperiode, selvom deres Karma er positiv.

    Hvis en ond spiller dør til monstre ude i ørkenen mister de ikke mere end de spillere med positiv karma. Dvs. de mister xp og der er en chance for at ens krystaller går i stykker, men deres enhancement på gear kan ikke gå ned, som det ellers kan, hvis de dør uden for ørkenen.
    Hvis en ond spiller dør til en anden spiller eller NPC i ørkenen mister de intet i form af hverken xp, krystaller eller enhancements. De vågner dog op igen i en fangelejr med et specielt Punishment Debuff i 30-60 minutter afhængig af deres Karma. De kan komme ud af fangelejren ved enten at snige sig ud eller ved at gennemføre en quest.



    Læs mere om alt dette her: http://dulfy.net/2016/08/31/black-de...Penalty_System