Results 1 to 1 of 1

Thread: SD Mumble Information

  1. #1
    SD Rådsmedlem Paladin of the Board Nerror's Avatar
    Join Date
    07-08-2008
    Age
    45
    Posts
    12,590
    Spil
    BDO

    Default SD Mumble Information

    Mumbleserver Info

    host: mumble.semperdanica.dk
    port: 64738
    pass: SD-Mumble

    I vil altid kunne finde denne info ved at skrive mumble.semperdanica.dk i jeres browser.

    Læs også Generelt om brug af Mumblekanaler


    Installation og Opsætning

    1. Først, se denne youtube video igennem. Den forklarer i detaljer det meste af hvad i skal gøre og være opmærksom på.

    Hvis i vil se en tekstguide med lidt dansk forklaring kan i finde en her, men videoguiden er mere grundig.

    2. Gå til http://mumble.sourceforge.net/ og download den seneste stabile version.

    3. Installer og kør den første lydguide igennem. Det er meget vigtigt at i ikke bare skipper lydguiden, men gennemgår den omhyggeligt og læser hvad der rent faktisk står. Både for jeres egen og andres øres skyld. I kan dog altid køre gennem lydguiden igen senere, hvis indstillingerne ikke er gode nok. Den findes under "Konfigurér".

    • I lydguiden er der en side der hedder Kvalitet & notifikationer. Jeg vil kraftigt anbefale at i slår Tekst-til-tale fra når i kommer dertil.


    4. Når i kommer til certifikat-delen, vælg den automatiske certifikat-generering. Når i får en besked om at verificeringen af certifikatet mislykkedes skal i bare vælge Ja til at acceptere det alligevel.

    5. Når i kommer til Mumble serverforbindelsesvinduet, klik Tilføj ny... og copy/paste serverinfoen ind. Jeres brugernavn skal være det samme som på forum! De få af jer der har fået godkendt et alternativt brugernavn på VT (typisk noget a la "forumnavn/andetnavn") kan dog bruge det i stedet.

    6. Hvis du er SD medlem vil der snart komme noget med at blive registreret på serveren, men i første omgang vil vi lige fokusere på at få folk skiftet over fra Ventrilo til Mumble.


    Problemer eller knas med lydkvaliteten?

    De fleste problemer kan løses ved at være lidt omhyggelig i lydguiden. Hvis andre klager over at du er for høj eller forvrænget, eller dine egne indstillinger skal justeres, kan det dog være du yderligere bør tjekke denne guide: http://www.mumble.com/support/mumble...rted-voice.php

    Bemærk: Du skal sætte et flueben i "Avanceret" nederst til venstre under Indstillinger for at kunne følge guiden.


    Backup og Import af Mumble-certifikatet til andre computere

    Hvis i skal installere Mumble på en anden computer, eller i bare skal geninstallere, er det nødvendigt at have en backup af jeres certifikat. Det er en god idé at lave en backup med det samme. Det er meget nemt, og det kan være en god idé at gemme backuppen på en usb-nøgle.

    Backup: Konfigurér -> Certifikatguide -> Eksportér nuværende certifikat
    Import: Konfigurér -> Certifikatguide -> Importér et certifikat

    Hvis i har det bedre med en video:




    Grupper på Mumble

    Nu vi er flyttet til vores nye voice chat vil jeg lige minde jer alle om, hvordan vi bruger de forskellige kanaler i SD. Det tager selvfølgelig udgangspunkt i vores 5 værdier. Grunden til vi opdeler kanalerne på den måde vi gør, er både for at sørge for at dem der allerede er i kanalen ikke bliver unødigt forstyrrede, og for at folk der hopper ind i kanalen på forhånd ved, hvordan de skal forholde sig så de ikke forstyrrer og de andre bliver irriterede på dem.

    Hyggekanaler
    En hyggekanal er til almindelig bred snak, primært for folk der soloer. Den er ikke beregnet til at der sidder 4-5 mennesker i en gruppe og kører en dungeon igennem, med mindre de slet ikke taler sammen om den. Det kan være rigtig irriterende for de andre i kanalen at der sidder en gruppe og dominerer med deres gruppesnak. Så vis hensyn og smut ned i en anden kanal, hvis i er i en gruppe.

    Der er p.t. hyggekanaler for WoW og SWTOR.

    Gruppekanaler
    Disse hedder typisk spilnavnet efterfulgt at et tal. WoW 1 f.eks. Er man i en gruppe bruger man sådan en kanal. Hopper man ind i en gruppekanal selvom man ikke er i gruppen viser man hensyn og spørger de andre om det er ok man er der, og man sørger for at respektere at den spil-relaterede gruppechat altid har første prioritet.

    Raidkanaler
    Disse skal bruges af alle raids, hvad enten det er LFR eller HC raids, og som udgangspunkt skal sniksnak holdes nede på et punkt alle på raidet kan være med til, så alle kan holde fokus uden at blive alt for forstyrret. Det er raidlederen på holdet der skal sørge for at skabe den rette balance. Hopper man ind i en raidkanal selvom man ikke er med på raidet, tier man stille indtil der er pause.

    Hvis i mangler hygge, gruppe eller raidkanaler, skriv og de vil blive oprettet hurtigst muligt.
    Last edited by Shade; 06-02-2017 at 9:03.

Posting Permissions

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •