Så kører Team Onslow igen med klatten. Vi har været afsted de sidste to uger med stor succes. For to uger siden clearede vi, endelig The Eternal Palace og fik i samme omgang klaret en guild achievement, ikke noget vi er vant til hos Onslow. I sidste uge clearede vi på to timer og gik videre på HC, igen med stor succes, idet vi fik tre bosser ned.

I aften skal succesen fortsættes. Hvis holdet er til det, går vi direkte på HC, ellers gør vi som i sidste uge og starter på normal og fortsætter på HC, hvis vi kommer så langt.

Hvis nu du tænker “det lyder fedt, hvordan kommer jeg med og hvad skal jeg have klar?”, så er svaret enkelt. Skriv til mig på Mooingknight eller Sgajlock, så har næsten med garanti en plads åben til dig. Kravet er 395 ilvl og ikke andet. Flasker er dejlige, men ikke et krav, det samme gælder pots og foodbuffs Det vigtigste krav er næsten, at man skal være klar på at more sig i tre timer, fra 20 til 23.

Så kom og vær med, det bliver endnu sjovere hvis lige netop DU er med